Til forside Information om siden Side oversigt Print Abonnerer på siden Kontakt In English Auf Deutsch
Søg
Du er her:  Odense Golf KlubpilKlubbenpilUdvalgpilBaneudviklingsudvalgpilMålsætning og Forretningsorden
Small Medium Large

Målsætning og Forretningsorden

Målsætning og forretningsorden
Baneudviklingsudvalget i Odense Golfklub
Målsætning:
• At Odense Golfklub’s parkbaneanlæg udvikles så det er attraktivt for såvel elitespillere som klubgolfere.
• At Odense Golfklub’s baneanlæg hører til blandt Danmarks 10 bedste og smukkeste golfbaneanlæg.
Hvordan
Gennem et professionelt og målrettet arbejde evt. med bistand fra ekstern kompetence indenfor banearkitektur og i tæt dialog med golfmanageren.

Hvem
Bestyrelsen udpeger en formand for baneudviklingsudvalget. Formanden sammensætter selv udvalget, der skal bestå af 5 medlemmer.

Housekeeper / baneudviklingskonsulent er medlem af udvalget

Bestyrelsen godkender det endelige udvalg.

Når udvalget er sammensat og godkendt, udarbejder formanden en liste over medlemmerne. Bilag 1

Kommunikation
Udvalget refererer direkte til golfmanageren. Emner der ønskes behandlet på bestyrelsesmøder sendes til golfmanageren.

Beføjelser
Udvalget udarbejder forslag til udvikling af alt vedr. klubbens baneanlæg, der består af 9 og 18 huls banerne, driving range, indspilsgreens, putting green og de omgivende områder, herunder parkeringsanlæg.
• Udvalget udarbejder forslag til det kommende års forbedringsprojekter. Forslagene beskriver formål, budget og tidsplan for de enkelte opgaver.
• Udvalget udarbejder forslag til langsigtede anlægsprojekter med en tidshorisont på 2-5 år. Forslagene beskriver formål, og evt. budget og tidsplan for de enkelte opgaver. Forslag, der vedrører banedesign kan udarbejdes sammen med banearkitekt.
• Evt. brug af banearkitekt skal godkendes af golfmanageren inden indgåelse af økonomisk forpligtelse.
Møder i udvalget
Der afholdes minimum 2 årlige møder i udvalget.

Formanden indkalder til møderne og udsender dagsorden med kopi til golfmanageren.

Udvalget er beslutningsdygtigt såfremt minimum halvdelen af medlemmerne er til stede.

Udvalget træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Holfmanageren kan deltage i udvalgsmøderne, men har dog ikke stemmeret.

Formanden sørger for, at der sendes et godkendt referat fra mødet til golfmanageren senest 7 dage efter mødet.

Forplejning i forbindelse med afholdelse af udvalgsmøder dækkes med op til kr. 50 per deltager svarende til kaffe/te og kage.

Møde med golfmanageren
Golfmanageren indkalder minimum 1 gang årligt til kontaktmøde med udvalget.

Møde med bestyrelsen
Bestyrelsen indkalder minimum 1 gang årligt til fællesmøde med formanden samt 1 udvalgsrepræsentant for gennemgang af handleplaner.

Budget
Formand for baneudviklingsudvalget, housekeeper / baneudviklingskonsulenten og golfmanageren udarbejder det årlige anlægsbudget – ultimo november.

Udvalget er ikke budgetansvarligt. Budgetansvar ligger hos golfmanageren.

Udvalget deltager ikke i udarbejdelsen af banens driftsbudget, der udarbejdes af chefgreenkeeper og golfmanager.
 

Ændring af forretningsorden
Bestyrelsen vurderer hvert år, om Målsætning og Forretningsorden for baneudviklingsudvalget skal justeres.

Udvalget kan komme med ændringsforslag til målsætning og forretningsordenen, der sendes som et skriftligt oplæg til bestyrelsen.
 
Vedtaget af bestyrelsen den 17. juni 2008

 
Hestehaven 200 . 5220 Odense SØ . tlf.: 65 95 90 00 . Fax: 65 95 90 88 . E-mail: sekretariatet@odensegolfklub.dk
Powered by iCMS