​Turneringstilbud i klubben​

Sct. Hans Flytteforretnings Fredagsturnering

Denne løbende turnering er for alle juniorer i klubben. Fra den 21. april mødes juniorerne hen over sæsonen 10 fredage til fredagsturnering.

Der spilles slagspil og stableford i A+B rækken og stableford i C + D-rækken. I A+B-række sker tilmelding sker via Golfbox. C+D række ligeledes på Golfbox, dog kan man tilmelde sig i klubhuset på spilledagen. A+B spiller 18 huller på Holluf Park og C+D spiller 9 huller på Pilebanen.

Rækkerne er opdelt efter handicap (A: 0-17,0, B: 17,1-36,0, C: 37-54 D: 55-72) og der er præmier til vinderne af hver række. Ligesom der er en samlet vinder af Order of Merit (A+B-rækken) og Order of Merit (C+D-rækken)​.

Turneringsgebyr er kr. 10,-. Hold dig i øvrigt orienteret på golfklubbens hjemmeside eller på juniortavlen. På Pilebanen vil golfspillende forældre og bedsteforældre hjælpe til. Kontakt os, hvis du vil være en af dem.

​Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

Junior Match Play

Junior Matchplay er en hulspilsturnering for alle juniorer med max. hcp. 36. Der spilles med hcp. Turneringen er en løbende match henover sæsonen med deadlines for hver runde. I den endelige finale spilles der om en vandrepokal og præmier til finalisterne.

Turneringsgebyr er kr. 50,- og tilmelding samt betaling sker via Golfbox senest 19. april kl. 12.00.

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

Mix-turnering

Som afslutning på sæsonen afholder vi den 7. oktober mix-turnering. Her kan både juniorer, forældre og bedsteforældre deltage. Der spilles individuelle rækker samt holdturnering for både juniorer og de voksne. Ved denne lejlighed hyldes også vinderne af årets Order of Merit, Årets Junior samt alle vindere af de enkelte fredagsturneringer.

​​

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

Turneringstilbud uden for klubben

Pro Golf Fyn Tour​

Dette er turneringer for juniorer med hcp. 4,5 - 52 og som max. fylder 19 år i løbet af året. Turneringerne spilles på 6 forskellige fynske baner.

Der spilles i 3 rækker opdelt efter handicap:

A-rækken: HCP 4,5 - 20,0

B-rækken: HCP 20,1 - 35,9

C-rækken: HCP 36,0 - 52,0

Spillere i A- og B-rækken spiller 18 huller Stableford. Spillere i C-rækken spiller 9 huller Stableford. Der er præmier til bedst placerede i hver enkelt turnering ligesom der er præmier til vinderne af Order of Merit.

Klubben dækker turneringsgebyr på kr. 70,- pr. turnering. Gebyret dækker frokost og drikkevarer.

Pro Golf Fyn Tour har egen Facebookgruppe for spillere, forældre og andre interesserede: "Pro Golf Fyn Tour".

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

​Junior Distrikts Tour (JDT)

JDT er en individuel turnering for spillere med handicap lavere end 30,1 for U14 drenge og piger. For U16, U19 og U22 gælder, at drenge under handicap 26,5 og piger under handicap 30,1 kan deltage.

JDT spilles som slagspil over 18 huller med fuldt handicap. JDT er opdelt i 4 aldersgrupper: U-14, U-16, U-19 og U22. Der spilles i en fælles række for piger og drenge.
​​

JDT Touren skal ligne ”Europa Touren” så meget som muligt. Formålet med touren er at lette spilleren i overgangen til de lavere handicapgrupper og deres turneringer. 

Odense Golfklub hører til i distrikt 3, som omfatter Fyn og det sydlige Jylland. Der spilles 6 afdelinger i løbet af sæsonen, hvoraf de 4 bedste er tællende. Der er præmier til de bedst placerede i hver række i hver enkelt afdeling.

De 8 bedst placerede i U-16 og U-19, samt de 4 bedste i U-22, har spillet sig til en plads på distriktsholdet, som spiller mod de andre distrikter i efterårsferien i en ”Ryder Cup” lignende match kaldet Super Cup. Spillerne til JDT udtages inden sæsonstart af juniorudvalget sammen med trænerteamet. 

Klubben dækker turneringsgebyr kr. 800,- pr. deltager for alle 6 afdelinger. Ved spil på baner i Vest- og Sønderjylland spilles så vidt muligt træningsrunde dagen før turneringsdagen, med efterfølgende overnatning.

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

​DGU Junior Cup

I DGU Junior Cup spiller man i årgange – fra U13 – U19 – man må maksimalt have hcp. 36,0. Der spilles i en drengerække og en pigerække i hver årgang. Der spilles slagspil uden hcp. Der spilles først en klubkvalifikation, som er en udvalgt fredagsturnering, hvor vinderen af hver række kvalificerer sig til distriktsfinalen. Fra distriktsfinalen går vinderne af alle rækker videre til landsfinalen. 

Vinderne fra de 5 ældste grupper ved landsfinalen kommer på et landshold der spiller mod Norge og Sverige.

Klubkvalifikation spilles i år den 19. maj.

Klubben dækker udgifter til de kvalificerede deltagere.

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

DGU Juniorholdturnering

Dette er en landsdækkende turnering for junior- og ynglingehold. Turneringen spilles i ca. 10 rækker opdelt efter alder og handicap. Vi har tilmeldt 5 hold. Bruttotrupperne udtages inden sæsonstart af juniorudvalget i samråd med træner-teamet. 

Trænerteamet udtager holdet til de enkelte matcher sammen med kaptajnen. Hvert hold består af 3 spillere – junior-elite dog af 4 spillere. 

Der spilles hulspil, hvor man møder hinanden i hcp.-orden. Turneringen afvikles i 4 etaper med indledende puljekampe, mellemrunder, landsdelsfinale og slutteligt landsfinalen. 

Klubben dækker udgifter til deltagerne.

Tilmeldte hold i 2017

​U22A (1): Michael Sørensen (mob. ​30 46 32 22​)

​U22A (2): Esben Hallundbæk (mob. ​20 23 01 64)

​U16B: Carsten Jensen (mob. ​27 27 03 92)

U16C: Jan Larsen (mob. 20 48 57 84)

U16D: Karsten Nikolajsen (mob. 60 44 63 44)

​Holdudtagelse: Morten Beck (mob. 51 25 79 69)

Slaget om Odense

Matchen er grundlagt i 2015 og årligt tilbagevendende. Matchen er stærkt inspireret af Ryder Cup og spilles mellem Odense Golfklub og Odense Eventyr Golf. 12 juniorspillere (max. 19 år i spilleåret) stiller op for hver klub. Max. Hcp. 36 og der spilles med handicap. I alt 6 foursomes, 6 fourballs og 12 singler afvikles over 3 dage. Foursomes og fourballs på den ene bane (1. og 2. dag) og singler på den anden bane (3. dag). Der spilles om en vandrepokal. 

Holdet udtages ud fra kriterier sat af juniorformand og cheftræner. Juniorformand Esben Hallundbæk Hansen er kaptajn og vicekaptajn er i 2017 Nicolai Rossau.

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

Ranglisteturneringer

Ranglisteturneringer er for juniorer med lavt handicap. Hvert år deltager nogle af klubbens dygtigste juniorer i turneringer der indgår i DGU´s rangliste. Man spiller slagspil fra scratch, dvs. man spiller ikke med handicap. Da der er begrænset deltagerantal, betyder det at man skal have et lavt handicap for at være sikker på deltagelse. Piger ca. handicap 12-14 og drenge ca. 4-5. Højeste handicap udgår hvis der er for mange tilmeldte. 

Turneringerne spilles i weekender over 36 eller 54 huller. Juniorudvalget beslutter i samråd med trænerteamet, hvilke spillere, der skal tilmeldes og støttes økonomisk. De fleste gange trænes der på turneringsbanen dagen før matchen og der overnattes på hotel eller vandrehjem. I disse matcher oplever man for alvor elitemiljøet.

Kontaktperson: Esben Hallundbæk Hansen (ehh@bording.dk)

logo-negativ

Hestehaven 200

5220 Odense SØ

65 95 90 00

sekretariatet@odensegolfklub.dk