Golf med nærvær

Baneprojekt 6. hul og 12. hul

6. hul:
Tirsdag den 26. februar blev gravkoen kørt i stilling. 

Over de kommende 2 uger gøres der klar til nye teesteder på højen mellem 5. green og det nuværende 6. teested. Her etableres tee 58 og 55. Der anlægges en køresti op og ned ad højen. Tee 64 forbliver, hvor den er placeret nu.
Ved foden af højen er fældet træer så udslaget er frit. Tee 50 flyttes til højre ind hvor der er fældet træer. Teestedet bliver hævet til ca. 120 cm.

12. hul:
Over de kommende 2 uger graves søen ved 12. hul ud. Træerne til venstre før søen er fældet og her udvides søen. Den kommer til at strække sig ind over det nuværende tee 50 på 6. hul. Jorden fra udgravningen placeres mellem det nye søareal og den nuværende høj til venstre på 12. hul.
Den lille høj til højre for green glattes ud til en mindre forhøjning. Jorden fyldes i højre hjørne af søen bag 12. green.
Fra nuværende forkant af søen trækkes der jord af fairway i retning mod teested, således at faldet mod søen åbner op for vandspejlet.

Entreprenøren afsluttede sin del af projektet den 19. marts. Nu påbegyndes færdiggørelse af teesteder samt øvrig "finish", af vores dygtige greenkeeperstab.

Idé og formål:
Idéen til projektet er opstået på baggrund af vores vandmangel i 2018. 

Ved at udvide søen kan vi spare vand. 6. hul bliver en helt ny og anderledes oplevelse end vi er vant til på Holluf Park. Et højdeniveau, der giver udsigt over 3., 5. og 12. hul samt et flot drive op ad 6. fairway, hvor søen i højre bliver mere synlig.
6. og 12. hul kan blive vores signatur huller, der vil blive omtalt af medlemmer, gæster og baneanmeldere i de kommende år.

Vi håber, at de nye teesteder kan indvies juni/juli 2019.

Følg med i projektet ude på banen i dette galleri (klik på billederne og se galleriet)

Banestatus

Holluf Park

Åbnede for sæson 2019 onsdag den 27. marts.

Pilebanen​

Åbnede for sæson 2019 onsdag den 27. marts.

Driving range​

Åben.

Indspilsgreen

Åben.

Puttinggreen

Åbnede onsdag den 27. marts.

Golf med nærvær​

logo-negativ

Hollufgårds Allé 21

5220 Odense SØ

65 95 90 00

sekretariatet@odensegolfklub.dk

Konto nr.: 5387 000246019